En dør
Efter en hel del idégenereing, på hvordan Carte Blanche kan promovere deres forestillinger på en anderledes måde i byrummet, kigger vi nu på, hvad det overordnede koncept for Carte Blanche kan være. Vi leger med et dør-koncept!
Carte Blanche er et teater der ikke vil sættes i bås. Teatert vil kunne flytte sig. Det vil kunne udvikle sig.
I vores forståelse af Carte Blanches kunstneriske bredde har vi opstillet to modpoler. Den ene er forestillingen Transformation og den anden forestillingen Leg. Hvor Transformation er gammeldags og barokt med et overflødighedshorn af rekvisitter i den handlingsbærende scenografi udspiller Leg sig i en tom sal med tre tæpper som hjælp. Det er i fantasien forestillingen foregår.
Den samlede konklusion er at et overordnet koncept ikke kan tage udgangspunkt i Carte Blanches stil fordi den ikke er konstant – fleksibilitet er et kodeord.
Som vi ser det er Carte Blanche formidler af oplevelser. Teatret skaber universer, hvor alt kan ske. Teatret er en åbning til fantasi, fabulering, nysgerrighed, leg og historier. Teaterbygningens dør er grænsen mellem to verden – fantasiens univers og den virkelige verden. En dør er en åbning og en overgang. Bag døren kan alt ske!
Vi forestiller os at en lancering af den nye identitet kunne foregå ved konkret at skabe en forestillinge i byrummet, der tager sit tematiske udgangspunkt i døren. På sin vej rundt om søerne i Viborg kunne man støde på en dør for enden af badebroen.
Man kunne skabe fortællinger ud fra forskellige byområder eller små oaser – en bylabyrint.
En tur på den lokale gangsti kunne man træde ind i hr. Madsens køkken.
Hvad kan døren ellers bruges til? Vi laver eksperimenter på hvordan døren kan optræde i byrummet og indirekte fortælle historier… hvis man da bare har fantasien!
Hvor susbtil kan døren være? Vi har leget med helt enkle elementer der sætter krav til fantasien og øjet.
Læg en kommentar